GRATIS FRAGT FRA 399 DKK I DK
BETAL OM 30 DAGE
ALLE DANMARKS FAVORIT BRANDS
HURTIG LEVERING 1-2 HVERDAGE

Sådan bliver dit barn blefri

Det kan være svært at vide, hvornår dit barn er klar til at smide bleen. Men dit barn vil give dig nogle startsignaler, som man kan inddele i 3 faser

  1. når barnet registrer, at der er noget ubehageligt i bleen
  2. når barnet fortæller, at nu er der ”noget” i bleen
  3. når barnet siger til, inden det sker
     

Hvornår er det det helt rette tidspunkt for dit barn at blive blefri ? – Lav nogle gode vaner med dit barn – væn det til at man lige går på toilettet f.eks. inden en køretur og inden sengetid. Så lærer du dit barn at tage ansvaret og selv mærke efter, hvornår det skal på toilettet. Det er meget bedre end hele tiden at spørge, om barnet skal tisse.

 

Sådan bliver dit barn blefri
1)  Det første signal er, når  Kan dit barn holde sig i 3 timer, og hvis der er flere tørre bleer ved bleskift, er det første signal om, at barnet er ved at være fysisk klar.

2)  Grib chancen. Hvis  din lille datter eller søn fortæller, at nu tisser det, så er det et tegn på, at nu er han eller hun klar til at blive blefri. Grib chancen og tag bleen af med det samme!

3)  Du har 3 sekunder. Når dit barn siger "jeg skal tisse" har du ca. 3 sekunder til at reagere, så det er derfor at det med at ”smide bleen” ofte foregår om sommeren. Det er absolut en fordel, at barnet kan gå uden ble udendørs. Så kan barnet både se og mærke, når det tisser, og det er alt sammen med til at fremme afvænningen.

4)  Skæld aldrig ud. Der vil ske mange uheld – og her der er det vigtig at sige; Næste gang skynder du dig at sige til, og så prøver vi igen, i stedet for at skælde ud.

5)  Glem det med spørgsmålene. Lad være med hele tiden at spørge, om dit barn skal tisse. Det kan de slet ikke forholde sig til. I stedet skal du tage barnet i hånden og sige, at nu går vi lige ud og ser om vi skal tisse.

6)  ”Læs” dit barn. Lær dit barns signaler at kende - og følg med i udviklingen. Det er homonelt bestemt, hvornår et barn begynder at kunne styre blære og endetarm og det kan ikke indlæres.

7)  Sørg for at der er succesoplevelser. For nogle børn tager bleafvænningen lang tid. Brug evt. buksebleer – også i længere tid, så barnet ikke bliver presset af fiaskoer med våde bukser.

8)  Bevar tålmodigheden. Det er de færreste børn, som er renlige efter uger, så du må have tålmodighed.

9)  Det kan være for tidligt – og det er helt okay. Der er ikke noget galt i at prøve, og så erkende at det altså var for tidligt, – og så prøve igen senere.

10) Søg læge, hvis dit barn stadig har brug for en natble, når efter fem-seks årsalderen, uden der er udsigt til at det ændres. Årsagen kan være en blære, der er for lille, eller at barnet ikke producerer nok af det hormon, der gør, at man kan holde sig.