Hvorfor holder vi Store Bededag?

Store bededag er den fjerde fredag efter påske. Vi forbinder i dag dagen med varme hveder og hygge, men egentlig var dagen tiltænkt bøn og faste.

Biskop Hans Bagger lovfæstede Store bededag ved en kongelig forordning i 1686. Tidligere var der mange dage på året, hvor borgere og præster fastede og bad, men biskoppen samlede dem alle i en "ekstraordinær, almindelig bededag," som den hed dengang. I dag kalder vi den for store bededag.

Store bededag er en særlig dansk helligdag, som vi ikke deler med nogen andre lande.

Spiser du også varme hveder dagen før Store Bededag?

Hvorfor spiser vi varme hveder dagen før Store Bededag?

Ifølge den oprindelige tradition, spises hvederne først på selve store bededag, dvs. på fredag. Men i dag er der mere tradition for at spise hvederne torsdag aften før store bededag.

Det er ikke nogen religiøs tradition, det med at spise varme hveder. Det er mere en praktisk foranstaltning. Skikken med varme hveder stammer fra dengang, da store bededag var en arbejdsfri bededag. Alle holdt fri – også bageren, så der var ikke brød til folket på store bededag. Derfor bagte han hvedetvebakker dagen før, så folk kunne købe dem og varme dem på selve storebededag.

Derfor spiser vi i dag varme hveder.

I min familie samles vi alle til "kaos og hygge" - og varme hveder. – Jeg har en stor familie og vi snakker meget – og nyder hinandens selskab.

Lige netop til Store Bededag har vi alle ofte meget travlt. Men vi finder altid tid til hygge og hveder. Det er altid hos os, vi spiser hvederne, og hvis jeg er for langsom med invitationen, får jeg en forsigtig forespørgsel fra de store nevøer og niecer.

– Derfor har jeg for en gangs skyld været på forkant og inviteret dem alle til Storebededag 2019 også.

Opskriften har jeg set på Valdemarsro.dk, hvor jeg i øvrigt ser mange spændende opskrifter m.m.