GRATIS FRAGT FRA 399 DKK I DK
BETAL OM 30 DAGE
ALLE DANMARKS FAVORIT BRANDS
HURTIG LEVERING 1-2 HVERDAGE

Vores 9 vaskeråd

Er du glade for dit Ramasjang-tøj?

 

Ramasjang kollektionerne er bare så fine og mega flotte i farverne - ligesom en masse andet tøj.

Bevar de flotte klare farver ved at tænke dig godt om, når du vasker. Se især på det første vaskeråd, når du gerne vil holde på farven

- Selvom næsten alt tøj er i gode holdbare farver, så skader eddike aldrig. 

- læs vore 9 vaskeråd også herunder, sådan passer du bedst på dit nye tøj, når du vasker det.

 

Vi vil alle gerne have tøj, der holder farven, er rent og pænt og lugtfrit. Det er ikke nødvendigt med hverken parfume, høje temperaturer eller masser af sæbe.
Se vores uundværlige vaskeråd her.

 

  • Hold farven - Brug eddike til at sikre farven på kulørt tøj - Kulørt tøj lægges i blød ca. 1 time inden 1. vask i koldt vand med eddike – Så holder farverne bedre/længere. (Balje med koldt vand + ca. 1 dl. eddike)
     
  • Eddike kan også bruges i stedet for skyllemiddel. Skyllemiddel bruges for at gøre tøjet blødt, for at undgå statisk elektricitet og for at gøre det velduftende. Men det indeholder desværre ofte parfume, der er skadeligt for både dig og miljøet. Du kan sagtens bruge ufarvet husholdningseddike i stedet for. Eddike gør, at kalkrester fra vandet og rester af vaskemidlet har nemmere ved at blive skyllet af – og det gør også tøjet blødere, dog ikke helt så blødt som skyllemiddel. Hvis du foretrækker skyllemiddel, så gå altid efter en variant uden parfume
     
  • Uldtøj - pas på dit uldtøj ved at vælge en sæbe med lanolin, som er uldens naturlige fedt. Lanolin bevirker, at ulden bibeholder sin blødhed og ikke tørrer ud. – Vi har Joha’s uldvask
     
  • Vælg parfumefri sæbe, når du vasker. De stoffer i vaskemidler, der ofte giver sundhedsproblemer som allergi og hudirritation, er parfume, optisk hvidt og konserveringsmidler. Gå altid efter den nordiske svane eller den europæiske blomst. Vær også opmærksom på, at økologisk vaskemiddel sagtens kan indeholde parfume
     
  • Doser rigtigt ved at følge vejledningen bag på sæbeparken. For meget sæbe skader miljøet, og det sætter sig i maskinen og på tøjet
     
  • Vask ved lav temperatur når du vasker, og spar mange penge om året. T-shirts, trøjer og bukser kan du sagtens vaske ved 20 eller 30 grader, hvis tøjet ikke er meget beskidt. Måske er en udluftning nok - og kan gøre det frem for en vask
     
  • Få hvidere tøj ved at vælge vaskepulver i stedet for vaskemiddel. En test i Tænk, Forbrugerrådets medlemsblad, viser, at vaskemiddel i pulverform er bedst til at holde tøjet hvidt og fjerne de problematiske pletter
     
  • Vask sengetøjet ved 60 grader, så kommer du støvmiderne til livs
     
  • Gør maskinen ren, så du undgår, at den kommer til at lugte sur. Du kan f.eks. tilsætte et brev citronsyre til din vask ca. en gang om måneden eller køre vaskemaskinen igennem med brun sæbe (uden tøj!) en gang imellem. Fjern også de sorte belægninger fra sæbeskuffen og tjek, at der ikke sidder skidt inde i gummiringen.

 

       God fornøjelse