8 lege, der også er sjove for voksne

Kender du det? – at være far, når der leges far, mor og børn? – Han er ”bare” på arbejde – mens det er moderen – og her din lille datter - der laver alt det sjove med børn og vasketøj? Det kan føles gabende kedeligt! – Men hvad kan man så lege?
 

 1) Lav en skovtur i stuen

Lav en skovtur i stuen - få dit barn til at hjælpe med at lave en madpakke til turen. Pak en picnic-kurv med dug og de sjove plastik tallerkner og kopper. Læg dugen midt på gulvet og stil jeres stueplante midt på dugen, og leg, at I så er ude i skoven. For at gøre det ekstra realistisk kan I tage overtøj på og åbne dørene, så I mærker kulden.

* Dit barn glemmer måske, at det slet ikke vil spise, og guffer alt i sig, mens det sidder ‘ude i skoven’.

2) Lav jeres egen børneradio

Brug din mobiltelefon til at lave små optagelser af dit barns lyde. Lad dit barn synge eller snakke, og hør det bagefter. Interview barnet og spørg om ting i hverdagen, som han eller hun nemt kan svare på. Det kan du gøre selv ved helt små børn.

* Brug optagelserne som godnat-læsning, hvis du er træt af at læse Totte hos lægen for 117. gang.

3) Tag på biblioteket

Det er skam ikke kedeligt at gå på biblioteket. De fleste biblioteker har en børneafdeling med bøger og legetøj, hvor du og dit barn kan hygge jer med højtlæsning og historier. På mange biblioteker der også arrangementer tilpasset forskellige aldre.

* Mens dit barn er optaget af at lege og læse, kan du måske se dit snit til at læse alle dine yndlingsmagasiner

4) Byg en hule under spisebordet:

Ryd spisebordet, læg lagner og tæpper hen over det, og kryb i skjul under bordet i en hyggelig hule. Tag barnets yndlingsbøger med derind. – du kan læse højt, I kan synge og fortælle historier. I kan lege, at I er et hemmelig sted, mens I hvisker. Hvis der er lidt mørkt kan I tage en lommelygte med.

* Har det været en nat uden ret meget søvn, kan du måske se dit snit til at tage en lille morfar, mens dit barn ‘læser’.

5) Klippe klistre

Find nogle gamle blade og reklamer, som dit barn kan klippe i – og find noget lim. Klip f.eks. mad ud og lim det på noget pap, som I også klipper ud – og wupti - I har lige en masse mad at lege købmand med.  

* Uden at det koster en herregård, har du pludselig en masse ”lege-mad”

 6) Lav selv købmands-penge

Læg mønter under et stykke papir og vis dit barn hvordan man tegner hen over mønten, så aftegningerne kommer igennem. Klip mønterne ud – og lav en masse ”penge” på den måde – lav evt. også nogle sedler. Men husk selvfølgelig at fortælle dit barn, at dem kan man ikke betale med i virkeligheden

* Dit barn kan her lære de forskellige mønter at kende

7) Bag kager

I kan bage kager sammen. Måske peberkagefigurer eller muffins. Når de er bagt kan I pynte dem med farvet glasur. Det behøver ikke være nogen, der har fødselsdag, for at man kan holde en lille fest, og hvis du ikke orker at finde opskrifter, kan du bare bruge en færdigblanding fra Brugsen.

* I kan klæde jer ud og lege fest. I kan lege med læbestift og makeup – og uden det er pinligt, kan du tage dine høje hæle og dit diadem på.

8) Se på billeder

Find alle billederne på pc’en. Det er altid et hit – og alle børn elsker at se billeder fra de var babyer og til nu. Du behøver ikke at have sat billederne i orden i en fin mappe – børnene er såmænd ligeglade. Fortæl om dengang, dit barn var baby, og hvad han eller hun sagde, gjorde og kunne. Print evt.et par billeder ud, put dem i ramme og hæng dem op på væggen.

*Lav små film af dit barn med kameraet, som det kan se, og så har du mange timers gratis underholdning.

Filtrer og sorter 0 produkter
Sorter efter

Senest sete